Athletic: Her er priserne på Watford-stjerner
Det er ikke unaturligt, at de store stjerner hos de nedrykkede klubber skifter kort tid efter, og det bliver formentlig også tilfældet i Watford.
Emmanuel Dennis er muligvis det hotteste navn i Watford efter en flot sæson, og han forventes også at forlade The Hornets i dette transfervindue.
10 mål og 6 assists blev det til i den forgangne sæson, og ifølge The Athletic er der også interesse fra Premier League-klubber med West Ham som potentiel bejler.
Watford er klar til at sælge for omkring £20-25 millioner, hævder mediet.
Derudover har de også Ismaila Sarr, som før er blevet rygtet til Liverpool og Manchester United, men det er tvivlsom, at de fortsat er interesseret.
The Athletic erfarer, at Watford vil kræve i omegnen af £28 millioner for Ismaila Sarr, som har kæmpet med diverse skader i det seneste års tid.