Massiv kritik: Voldelige overvågningsbilleder på Stade de France er slettet
Liverpool FC og klubbens fans kræver fortsat svar fra UEFA og de franske myndigheder omkring Champions League-finalen, hvor flere tusinde fans ikke kom ind på stadion.
Som en del af efterforskningen ville det naturligvis være en mulighed at se overvågningsbillederne igennem.
Men det kommer ikke til at ske.
Erwan Le Prévost, der er direktør for det franske fodboldforbund, fortæller i dag, at overvågningsbillederne, som ville vise overfald på Liverpool-fans af lokale unge franskmænd samt myndighedernes påstande om 30-40.000 personer med falske billetter, er blevet slettet.
– Billederne er tilgængelig i syv dag, og herefter bliver de automatisk slettet. Vi skulle have fået anmodninger om at give dem til forskellige afdelinger, lyder det fra Erwan Le Prévost ifølge RMC Sport.
Der er efterfølgende blevet sat stor tvivl om myndighedernes påstand om de mange Liverpool-fans, der forsøgte at komme ind med falske billetter. Hvor gik de efterfølgende hen? Det kunne Erwan Le Prévost ikke svare på.
– Vi er ikke i stand til at sige, hvad der skete med de 35.000, der ikke kom ind stadion, lyder det fra Erwan Le Prévost.