Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Politichef erkender om CL-finale: "En åbenlys fiasko"

09.06.2022 Kl. 11:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Champions League-finalen endte ikke uden problemer, da tusindvis af Liverpool-fans med billetter ikke kom ind på stadion og så kampen.

Store problemer ved indgangene betød, at Liverpool-fans var strandet ude foran stadion, og det endte også i en udskydelse af kampen. 

Urolighederne udløste stor kritik af de franske myndigheder og UEFA, hvor Liverpool FC efterfølgende krævede en efterforskning over, hvad der var sket.

De franske myndigheder og UEFA meldte først ud, at det skyldes, at Liverpool-fansene kom for sent til stadion, hvilket hurtigt blev afvist. Herefter var det tusindvis af falske billetter, der var årsagen, men efterfølgende er det også kommet frem, at mange med rigtige billetter blev afvist. Heriblandt en af Andy Robertsons venner, der havde fået billet af Liverpool-backen.

Efterfølgende har Liverpool bedt om at få fans, der var til stede ude foran stadion, til at kontakte dem og fortælle om deres oplevelse. Det har mere end 9.000 gjort, og i dag erkender Didier Lallement, som er den franske politichef i Paris, at det var en fiasko.

– Jeg påtager mig det fulde ansvar for politihåndteringen lørdag den 28. maj. Jeg er den eneste operationelle ansvarlige. Dem, der agerede, gjorde det under mit ansvar, siger Didier Lallement ifølge The Athletic.

– Det var en åbenlys fiasko. Billedet af landet er blevet rystet. Folk er blevet angrebet. Men kampen blev spillet, og der var ikke nogle seriøse skader eller dødsfald. 

Det har været påstande om 30-40.000 falske billetter, som har været stærkt kritiseret, og Didier Lallement erkender, at det tal måske ikke helt passer. 

– Jeg er klar over, at dette tal har skabt debat. Det accepterer jeg, og at det stammer fra mig. Jeg talte naturligvis ikke alle tilskuere 1 til 1, men jeg gav feedbacken videre, som kom fra politiet og folk fra den offentlige transport. Måske var jeg forket på den, men det var baseret på den information, som jeg fik.

– Vi brugte, som jeg accepterer, tåregas. Det er den eneste metode på at presse en mængde uden at angribe. Det ville have været en fejl at angribe, og tåregassen virkede, lyder det fra politichefen.

Annonce