Klopp: En overraskelse hvis skadet profil spiller igen denne sæson
Joe Gomez er ikke i nærheden af at få comeback for Liverpool, og måske kommer englænderen slet ikke til at spille igen denne sæson.
Forsvarsspilleren pådrog sig en alvorlig knæskade i november, mens han var samlet med det engelske landshold, og selvom genoptræningen forløber godt, er der stadig lange udsigter for Gomez.
Det fortalte Jürgen Klopp fredag, hvor Liverpool-manageren gjorde det klart, at han ikke forventede at se Gomez på banen igen denne sæson.
– Joe Gomez er faktisk på et ret godt sted, men han er langt fra at være tilbage. Han går helt normalt rundt, men han er ikke ude og løbe på banen – og heller ikke i træningscentret. Det er også en rigtig slem skade, sagde Klopp.
– Bliver han tilgængelig denne sæson? Hvornår slutter sæsonen? I maj? Det er i hvert fald ikke sikkert, vil jeg sige. Jeg forventer det nu. Jeg vil blive positivt overrasket, hvis han er tilbage denne sæson for at være ærlig.
Til gengæld tyder det på, at Klopp ikke skal forvente at se Joël Matip ude i så lang tid som frygtet. For The Times skriver, at skaden til forsvarsspilleren ikke ser ud til at være så slem som frygtet.
FØLG MED I TRANSFER LIVE – DER RESTERER BLOT TO DAGE AF TRANSFERVINDUET!