Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej tak: Tottenham ryster på hovedet over prisskilt på Serie A-midtstopper

03.04.2021 Kl. 12:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham er på udkig efter forstærkninger til de bagerste geledder.

Kikkerten har længe været rettet mod Italien, hvor Spurs har haft et godt øje til Milan Skriniar. 

Fabrizio Romano kunne forleden løfte sløret for, at José Mourinho og co. fik en gylden mulighed for at hente ham i januar til en spotpris på 25 millioner pund.

Det var på et tidspunkt, hvor Milan Skriniar ikke ramte topformen og var på vej ud af Inter-bagkæden.

Tottenham slog dog aldrig til og derfor står de nu i en vanskelig situation.

Inter har nemlig mere end fordoblet prisen på slovakken. Det skriver mediet Football Insider.

Den 26-årige midtstopper har spillet sig varm igen og det har nu fået Inter til at smide et stort prisskilt på 60 millioner pund på forsvarsklippen.

Football Insider skriver, at det prisskilt skræmmer Tottenham, der nu trækker sig fra handlen og istedet kigger på markedet efter andre forstærkninger.

José Mourinho sidder formentlig tilbage med en bitter følelse i London.

Muligheden bød sig i januar, men nu er det urealistisk, at Tottenham henter Milan Skriniar for den pris.

Annonce