Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods Chelsea-bud: Derfor ser City sig selv som favoritter til at signe Håland

11.02.2021 Kl. 13:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea er vilde med Erling Håland og har allerede et tilbud, som de er parate til at præsentere den 20-årige Dortmund-stjerne for, men konkurrencen fra Londonklubben – og potentielt også fra klubber som Liverpool og Manchester United – tager Manchester City med ophøjet ro.

Det erfarer 90 Min. The Cityzen ser nemlig sig selv som det klare førerhold, som ser sig tilbage mod konkurrenterne i ræset om det norske fodboldfænomen.

Selvsikkerheden skyldes flere ting. Klubben har angiveligt "kurtiseret" Håland og spillerens familie, siden han stadig var et meget ungt stortalent i Molde, og så er der selvfølgelig forhistorien med Erlings far og rådgiver, Alf-Inge Håland, som selv spillede for klubben i tre sæsoner.

Derfor har Erling Håland heller aldrig lagt skjul på, at han har et ømt punkt for Manchester City, og det har det engelske tophold ogsåfor ham. Klubledelsen skulle være overbeviste om, at 2021 er det rigtige tidspunkt at slå til på, og de er blevet opmuntret af det faktum, at Hålands beslutning om at skifte til Dortmund frem for Manchester United viser, at han vægter det fodboldmæssige projekt højere end pengene.

City kan dog tilbyde ham begge dele. Spørgsmålet er så, om Dortmund ønsker at sælge. Flere tyske medier har i løbet af denne uge lagt op til, at Dortmund kan blive tvunget til at sælge adskillige profiler på grund af en skrøbelig økonomi, men ifølge SPORT1 skulle lige netop Håland være fredet, mens Jadon Sancho er et næsten stensikkert salg.

 

Annonce