Handler løs: Superagent er transfervinduets største vinder
Den stadigt igangværende corona-pandemi har sat sit tydelige aftryk på det netop afsluttede internationale transfervindue. Storklubber som Real Madrid og FC Barcelona har nærmest ikke købt nye spillere, mens resten af Europas elite (med få markante undtagelser) har snøret pungen godt sammen og ventet på bedre og rigere tider.
Men en god købmand ser muligheder i ethvert marked, og det må i høj grad siges at være sandt for superagenten Jorge Mendes, der den globale økonomiske situation til trods har haft et forrygende transfermarked.
Som beskrevet i New York Times har den portugisiske agent nemlig stået bag en række af sommerens største og mest markante handler. Vi har her samlet et udvalg af dem.
Handler med spillere som Jorge Mendes' Gestifude-firma repræsenterer på sommerens transfermarked:
Rúben Dias – Benfica til Manchester City (61 millioner pund)
Matt Doherty – Wolves til Tottenham (15 millioner pund)
Diogo Jota – Wolves til Liverpool (40 millioner pund)
Nelson Semedo – FC Barcelona til Wolves (27 millioner pund)
James Rodriguez – Real Madrid til Everton (fri transfer)
Carlos Vinicius – Benfica til Tottenham (lejeaftale for 2,7 millioner pund)
Nicólas Otamendi – Manchester City til Benfica (13,5 millioner pund)
Vitinha – FC Porto til Wolves (leje med købsoption)
Fabio Silva – FC Porto til Wolves (35 millioner pund – obs: Silva er faktisk ikke Mendes' klient, men Porto har oplyst, at de har betalt Mendes 6,2 millioner pund for at facilitere handlen).
Spilleragenter har ikke for vane at oplyse, hvor meget de får i kommision for handler, men mon ikke Jorge Mendes' i forvejen fyldte lommer blev ganske meget mere fyldte denne sommer.