TABLE OF JUSTICE: Sådan skulle stillingen have set ud
Liverpool kunne for godt to uger siden kalde sig Premier League-mestre for første gang nogensinde.
Jürgen Klopps tropper skrev historie ved at vinde mesterskabet med hele syv kampe igen, hvilket ikke er set før.
Det viser Liverpools overlegenhed i denne sæson, men ifølge statistikker fra Understat burde The Reds ikke have så mange point, som der står på kontoen efter 33 kampe.
xG er et udtryk, der vinder større og større indpas i fodboldverdenen, og det bruges til at måle hvor mange mål et hold burde score i en given kamp, og i sidste ende kan det hjælpe på vej til at fortælle noget om klubbernes evne til at skabe chancer og holde modstanderne fra scoringsmuligheder.
Hos Understat har man set nærmere på Expected Points, og i nedenstående tabel kan man se, at Liverpool – ud fra Expected Points – skulle have 66 point, mens Manchester City skulle have toppet med 74 point.
Det skal dog pointeres, at 'Table of Justice' ikke er nogen sandhedsmaskine, men det kan alligevel være med til at fortælle noget om holdene.
