Tottenham rejste sig med storsejr over Røde Stjerne
Kriseramte Tottenham havde tirsdag besøg af Røde Stjerne i Champions League. Her skulle det engelske mandskab forsøge at få vendt skuden efter en stribe miserable resultater blandt andet det seneste 2-7 nederlag til Bayern München i Champions League.
Det startede, som det skulle for Spurs. Holdet var foran 2-0 efter blot 16 minutter på mål af Kane og Son. Sidstnævnte nåede endda at komme på tavlen endnu engang inden pausen. 3-0 til et nærmest genopstået Tottenham halvvejs igennem opgøret.
Efter pausen ville Erik Lamela også lege med. 4-0.
Efter 72 var Harry Kane på pletten igen, 5-0.
Der blev ikke scoret yderligere, og Spurs tog dermed den første sejr i årets Champions League.
Sejren var desuden Tottenhams første siden gevinsten mod Southampton den 28. september.