Caicedo: "Jeg skulle ikke tænke to gange over Chelsea"
Transfersagaen har nået sin ende.
Moises Caicedo er blevet bekræftet som ny Chelsea-spiller efter at have sat sin underskrift på en otteårig kontrakt med The Blues – som også inkluderer en option på yderligere et år.
For en kort stund lignede det ellers, at midtbanespilleren skulle til Liverpool, men sådan gik det ikke.
Han havde Chelsea som sin foretrukne destination, og da de indgik en aftale med Brighton, var der ingen tvivl om, hvor han skulle hen.
– Jeg er så glad for at skifte til Chelsea, udtaler Moises Caicedo til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Jeg er så spændt over at være i denne store klub, og jeg skulle ikke tænke mig om to gange, da Chelsea ringende.
– Jeg vidste bare, at jeg ville skrive under med Chelsea. En drøm er gået i opfyldelse, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, lyder det fra Caicedo.
Med en pris på 991 millioner kroner bliver han den dyreste signing i Premier Leagues historie.
TOPHISTORIER LIGE NU