United-optimisme: Håber på Højlund-handel inden denne dato
Onsdag bød Manchester United for første gang på Rasmus Højlund, og selvom Paris Saint-Germain sidenhen også både har budt på danskeren og nået til enighed om en kontrakt med ham, er der optimisme hos den engelske storklub.
Sådan skriver The Telegraph og The Times.
De engelske aviser rapporterer, at Manchester United er optimistiske omkring, at de kan nå til enighed med Atalanta inden Premier League-sæsonen begynder for klubbens vedkommende med en hjemmekamp mod Wolverhampton den 14. august.
Derfor kan den kamp måske være Højlunds debut i Manchester United-trøjen, men det kræver dog først, at en af klubberne er villig til at ændre på sin holdning i forhold til prisen.
Manchester United har gjort det klart, at de ikke vil betale mere end 522 millioner kroner, men Atalanta kræver efter sigende over 600 millioner kroner – og måske endda også væsentligt mere for Højlund.
Den hurdle skal klubberne over, men på nuværende tidspunkt er Atalanta ved at nærme sig en erstatning form Højlund i form af El Bilal Touré.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Højlund enig med storklub
2. Bellingham rasende på United-stjerne efter vanvidstackling
3. Højbjerg i kæmpeskifte: Kigger på nyt hus