Agent advarer Manchester United: Saudi Arabien lurer
Lige nu går meldingerne på, at Manchester United er ved at nærme sig en aftale med den marokkanske landsholdsspiller Sofyan Amrabat, men De Røde Djævle får ham ikke uden kamp.
For det forlyder også, at Atlético Madrid er interesseret i Fiorentina-stjernen, og nu har Amrabats agent også meldt sig på banen, og han har også en advarsel til Manchester United.
– Der er endda nogle klubber, som er interesserede i Sofyan. Nu handler det om at træffe det rigtige valg. Han er stadig Fiorentina-spiller, og han mødte op til træning mandag, siger Mahmoud El Boustati til Voetbal Primeur.
Advarer om Saudi Arabien
– Hvis der kommer noget interessant op, er Sofyan åben for at tage skridtet, og det er Fiorentina også. Der er to eller tre klubber, han er åben over for.
– Der er interesse fra Saudi Arabien, men der er ikke noget konkret bud eller konkret interesse, lyder det fra agenten, som altså hentyder, at Saudi Arabien kan blive en konkurrent til United.
26-årige Amrabat har ét år tilbage af sin kontrakt med Fiorentina, som han kom til fra Verona i januar 2020.
Indtil videre i dette transfervindue har Manchester United købt André Onana og Mason Mount, og foruden jagten på Amrabat forlyder det også, at klubben snart vil byde på Rasmus Højlund.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Av, av, av: Angriber punkterede lunge i sammenstød med United-spiller
2. Højbjerg i kæmpeskifte: Kigger på nyt hus
3. Ny melding: Han har afvist Manchester United
4. Har sagt farvel til holdkammeraterne: Liverpool-stjerne tæt på skifte