Nye meldinger: Denne PL-gigant vil byde på Mbappé
Inden for det seneste døgns tid har Kylian Mbappé fyldt meget i sportspressen.
Den franske superstjerne meldes nemlig på vej væk fra PSG, da klubben er meget opsat på at få ham solgt. De vil nemlig ikke risikere at miste ham på en fri transfer næste sommer, hvor der spekuleres i, at han allerede har indgået en aftale med Real Madrid.
PSG inkluderede ikke Kylian Mbappé i truppen til klubbens pre-season tour i Japan, og nu arbejder man på højtryk for at sælge ham.
The Times melder, at PSG vil indlede forhandlinger med interesserede klubber i næste uge, og her forventer PSG at modtage et bud fra Chelsea.
Det samme gør de fra Saudi Arabien, hvor der er meldinger om et astronomisk bud fra Al-Hilal. Ifølge Ben Jacobs vil den saudiske klub være klar til betale €250 millioner for franskmanden, der svarer til 1,8 milliarder kroner.
PSG ved også godt, at det største tilbud vil komme fra Saudi Arabien, men det er tvivlsom, om Kylian Mbappé vil være klar på et skifte til den saudiske liga.
Ifølge den engelske avis håber PSG også på at få et bud fra Real Madrid ved at indlede dialog med andre klubber.
Den franske klub vil forsøge at fremtvinge et €100 millioner-bud fra Real Madrid, selvom de er overbeviste om, at Real Madrid og Kylian Mbappé har en aftale for 2024.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke Telles: Al Nassr vil have endnu en United-spiller
2. United ønsker at have aftale på plads med signing mandag
3. Nu går de ALL IN på Mbappé – vil hente ham for et år
4. Ny melding: Nu er Mbappé sat til salg
5. Bayern München klar til at slå kløerne i Liverpool-profil