Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham og Bayern München i vild angriber-byttehandel?

Af Kasper Leif Pedersen
28.07.2023 Kl. 15:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane kan have spillet sin sidste kamp i Tottenham-trøjen.

For Bayern München er selvsikre på, at de lander en aftale med den engelske angriber, der i dag, fredag, fylder 30 år.

Dog er der kommet et mindre skår i planlæggelsen af en handel, da dagens møde med Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, var blevet aflyst.

 

 

Det sker angiveligt i næste uge i stedet, hvor klubben fra London også har et andet emne på dagsordenen.

For ifølge The Telegraph, så vil det kommende møde også omhandle Bayern München Mathys Tel, som Tottenham angiveligt har set sig varm på.

Den 19-årige angriber, der p.t. begår sig på det franske U19-landshold, er tidligere blevet sammenlignet med Kylian Mbappé.

Derfor er Bayerns nuværende plan også at beholde Tel, og det er endnu uvist, om de er villige til at lade ham gå, enten på lån eller permanent, for at hjælpe med at få en aftale i stand med Kane.

Mødet mellem de to klubber skal angiveligt finde sted i Englands hovedstad, London.

Bayern München har allerede fået afvist to bud på Harry Kane, hvor det seneste angiveligt lød på 596 millioner kroner.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce