Vanvittig kontrakt: Så meget kan Kylian Mbappé tjene i Saudi-Arabien
Transfersagaen om Kylian Mbappé fortsætter denne sommer.
Der er tilsyneladende interesse fra en del klubber, herunder Chelsea og Real Madrid.
Men nu har Al-Hilal fra Saudi-Arabien også meldt sig på banen, og de kan tilbyde Mbappé en lukrativ kontrakt.
Ifølge journalisten Fabrice Hawkins fra det franske medie RMC Sport, står klubben fra oliestaten klar med en kontrakt, der vil indbringe Mbappé små tre milliarder kroner over to år.
Derudover forlyder det, at Al-Hilal står klar med knap 1,5 milliarder kroner til Paris Saint-Germain, selvom Mbappé blot har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.
24-årige Mbappé skiftede fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018. Mbappé blev med skiftet til PSG i 2018 den dyreste teenager nogensinde. Handlen, der, hvis bonusser blev opfyldt, kunne løbe op i 1,3 milliarder kroner, blev en realitet, da PSG efter et års lejeophold besluttede sig for at gøre aftalen permanent.
Siden da har han været i en utrolig form, hvor det er blevet til 135 mål i 149 Ligue 1-kampe.
Nu kan han i sin bedste alder være på vej til den saudiske Pro League, der har snuppet den ene verdensstjerne efter den anden i løbet af indeværende transfervindue.
For nylig blev Mbappé udeladt af PSG's træningslejr, der denne sommer går til Japan, og det skyldes angiveligt, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med klubben fra den franske hovedstad.
Derfor er han sat til salg, og nu kan der meget vel vente et nyt eventyr andetsteds.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke Telles: Al Nassr vil have endnu en United-spiller
2. United ønsker at have aftale på plads med signing mandag
3. Nu går de ALL IN på Mbappé – vil hente ham for et år
4. Ny melding: Nu er Mbappé sat til salg
5. Bayern München klar til at slå kløerne i Liverpool-profil