Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang - et stort flop i Chelsea: Her er prisen pr. mål

21.07.2023 Kl. 09:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pierre-Emerick Aubameyang er på nippet til at forlade Chelsea til fordel for den franske storklub Marseille.

Den 34-årige angriber skiftede til klubben på Deadline Day 1. september sidste år, og det var Thomas Tuchel, der stod bag handlen. Han blev dog fyret seks dage senere efter et nederlag til Dinamo Zagreb i Champions League.

 

Graham Potter indledte sin karriere som Chelsea-manager med Aubameyang som sin foretrukne nier, men kort tid efter blev Kai Havertz i stedet valgt til. Aubameyang fik dog chancen fra start i alle gruppekampe i Champions League.

Da der skulle udtages trup til knockout-fasen i Champions League, blev Aubameyang siet fra. I stedet blev januarsignings som Enzo Fernandez, Mikhailo Mudryk og João Félix indlemmet i truppen.

Chelsea betalte små 90 millioner kroner for Pierre-Emerick Aubameyang, der skiftede til klubben fra FC Barcelona sidste sommer.

Samtidig med det tjente Aubameyang små 1,4 millioner kroner om ugen i løn på Stamford Bridge.

Forlader han klubben til fordel for Chelsea i løbet af indeværende måned, vil han have tilbragt 10 måneder på Stamford Bridge. Dermed er lønnen løbet op i knap 60 millioner kroner for perioden.

Det svarer til en samlet sum på 150 millioner kroner, når transfersum og løn kombineres.

Aubameyang spillede 21 kampe for The Blues, hvor han nettede tre gange. Derfor har Chelsea betalt 50 millioner kroner pr. mål, gaboneseren har scoret for klubben.

Chelsea slipper ham på en fri transfer, så på den konto kan der ikke modregnes noget.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce