Fem ting du ikke vidste om Declan Rice
Arsenal har brugt mere end 900 millioner kroner på at sikre sig Declan Rice, som dermed er klubbens suverænt dyreste indkøb nogensinde, og med det følger naturligvis også store forventninger til den engelske landsholdsspiller.
Rice er en spiller, som har fået en masse opmærksomhed i de seneste sæsoner, og derfor er han også en spiller, som mange kender ret godt.
Alligevel har vi dog forsøgt at finde frem til fem ting om midtbanespilleren, som du måske ikke vidste om.
Declan Rice nød godt af Eddie Nketiahs madlavning som ungdomspiller
Det er velkendt, at Declan Rice var en del af Chelseas ungdomsakademi, og det samme var Eddie Nketiah, som han nu igen er holdkammerat med. Når de rejste på lange udebaneture med Chelsea, havde Nketiah ofte en stor skål med ris, som kunne brødføde hele holdet, og det var et højdepunkt på turene.
Scorede sit første mål mod Arsenal
Declan Rice er ikke just kendt for at score mange mål i sin seniorkarriere, men det første faldt mod netop Arsenal tilbage i januar 2019, og det endte faktisk også med at sikre West Ham en 1-0-sejr på London Stadium.
Ung og succesfuld anfører
Declan Rice forlod West Ham som anfører, og i sin sidste kamp for klubben førte han klubben til triumf i Conference League. Det gjorde han i en alder af 24 år og 144 dage, og han blev dermed den yngste englænder til at være anfører for et hold, der vandt en europæisk turnering, siden Bobby Moore i 1965.
Stor trøjesamling
Igennem sine 24 leveår har Declan Rice fået samlet en del trøjer til sig. Han har indrammede trøjer, der er signeret af blandt andre Jack Wilshere, Ian Wright og David Luiz. Derudover anskaffede han sig også i april Martin Ødegaards kamptrøje. Rice har gennem årene også selv købt flere trøjer.
Uden for banen
Når englænderen ikke bruger sin tid på at spille fodbold, er han glad for at gå en runde på golfbanen, mens han også går meget op i sko, som han har rigtig mange år. Derudover spiser han altid havaborre og ris inden en kamp.