Koster over 400 millioner: Nu har Aston Villa budt på franskmand
Unai Emery er på jagt efter forstærkninger.
Youri Tielemans er kommet i hus, og inden længe vil de snart præsentere signingen af Pau Torres fra Villarreal. Men det stopper ikke her.
Aston Villa-manageren vil også have styrket offensiven, hvor han har udset sig Moussa Diaby fra Leverkusen.
Den franske avis, L'Equipe, kan i dag berette, at Premier League-mandskabet har intensiveret jagten på Moussa Diaby og er kommet med et bud på Leverkusen-profilen.
Avisen melder ikke noget om buddets størrelse, men det er angiveligt et bud, som Leverkusen finder interessant til at indlede en dialog med Aston Villa om en transfer.
Tidligere har der været meldinger om, at Leverkusen vil kræve mindst £50 millioner for den franske kantspiller, der svarer til 430 millioner kroner.
Moussa Diaby er også blevet rygtet til Newcastle og Napoli, men han er efter sigende ikke en prioritet hos Newcastle, mens Napoli ikke har de økonomiske midler som Aston Villa.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. 1,6 milliarder i alt: Saudisk klub går all in på City-stjerne
2. Romano: Syvende sommersigning er i hus for Chelsea
3. Tottenham har udpeget Højbjerg-afløser
4. Gigantisk løn: Så meget kan Kane tjene ved at blive i Tottenham