Håb for João Félix: Kæmpeklub vil hente ham
Ifølge det spanske medie Relevo bliver Luis Enrique inden længe præsenteret som ny manager i Paris Saint-Germain.
Og selvom offentliggørelsen endnu ikke er på plads, så har den spanske manager allerede afgivet et ønske på spillerfronten.
Således vil João Félix passe godt ind i den franske hovedstad fremover, mener Enrique.
En transfer bør være ligetil, idet Atlético Madrid ikke mener, at Félix har nogen fremtid hos den spanske storklub.
Portugiseren tilbragte anden halvsæson hos Chelsea, men lejeopholdet blev ikke den store succes, og The Blues valgte at lade aftalen løbe ud i forbindelse med lejemålets afslutning.
Relevo skriver, at PSG er en god mulighed for Félix, og at hans agent, Jorge Mendes, har et godt samarbejde med klubbens sportsdirektør, Luis Campos.
Tilbage i 2019 brugte Atlético Madrid 937 millioner kroner på Félix, som skrev under på en syv-årig kontrakt.
Det gjorde Félix til den fjerdedyreste spiller i verden.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United og Chelsea er enige om Mount
2. HERE WE GO: Liverpool henter Bundesliga-stjerne
3. OFFICIELT: Chelsea har tredje sommersigning på plads