Premier League-stjerner risikerer at blive straffet for at skifte til Saudi-Arabien
Der er ingen kære mor, hvis man fortryder sit skifte til Saudi-Arabien.
Den rige golfstat lokker i øjeblikket nogle af Europas allerbedste spillere med fede checkhæfter, som tilmed er skattefrie.
En spiller som Jordan Henderson, der angiveligt er tæt på at skifte til Al Ettifaq, vil tjene i omegnen af 6,1 million kroner om ugen.
Men hvis han vender hjem til England inden april 2025, vil han skulle aflevere 45 procent af indtægterne. Det skriver The Telegraph.
Det skyldes, at man skal tilbringe et helt skatteår i Saudi-Arabien, før gevinsten er skattefri.
– De har lov til at vende tilbage til Storbritannien for at se deres familier, så længe det ikke overskrider 91 dage i et skatteår. Så det afhænger af, hvor lang sæsonen er, og de er nødt til at passe på, når de vender hjem, hvis de vil opretholde deres status som skattefrie borgere, siger skatteekspert Elliott Buss til avisen.
Spillere er noget mere sikre i deres job end managers, og derfor risikerer tidligere Premier League-såsom Nuno Espirito Santo og Steven Gerrard at blive fyret før deres kontrakter udløber. Skulle det blive til et nyt job i mellemtiden, vil de blive straffet for at vende tilbage til England.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Chelsea nærmer sig stor signing
2. Arsenal-stjerne skadet inden træningskamp
3. Saudi-Arabien vil overtage europæisk topklub