Vanvittige scener: Kæmpe skænderi fører til dobbeltudvisning - se det her
Det var intense scener, der udspillede sig i den nordlige del af London lørdag eftermiddag.
Her tog Tottenham imod Brighton, og selvom det på papiret kan lyde som et hyggeligt opgør, så udviklede det sig bestemt ikke som forventet.
De to italienske managere, Cristian Stellini for Tottenham og Roberto de Zerbi, blev nemlig begge henvist til tribunerne efter et stort skænderi.
LÆS OGSÅ: Skriver historie: Dansk Premier League-rekord tangeres
Begge managere blev vist ud af kampens dommer, Stuart Attwell, da der var spillet omtrent en time af kampen, som endte med en Spurs-sejr på 2-1.
Da tumulten opstod, stod der fortsat 1-1, og her var Brighton blevet underkendt to mål som følge af VAR-tjek.
– Pinlige scener på sidelinjen. Det er fuldstændig latterligt. De burde skamme sig. Spillerne stormede til for at stoppe slagsmålet. Latterligt.
– Begge managere er blevet udvist, og helt ærligt, så er det det mindste, de fortjener for at starte dette slagsmål, lød det fra kommentator på BBC Radio Five Live, Jonathan Overend ifølge Daily Mirror.
Se episoden i videoen øverst i artiklen.