Medie: Stjerne bliver Arsenals bedst betalte spiller
Tidligere på aftenen kunne vi berette om, at Arsenal var meget tæt på at kunne offentliggøre en forlængelse med Bukayo Saka.
Og nu kommer mediet talkSPORT så med yderligere detaljer om aftalen.
Ifølge mediet, vil der være tale om en aftale, der gælder frem til sommeren 2028.
LÆS OGSÅ: United har aftale på plads med stjerne
Samtidig med det, vil Saka blive klubbens bedst betalte spiller, da han kan se frem til at indkassere 2,6 millioner kroner om ugen. Ifølge Spotrac er Gabriel Jesus i øjeblikket den Arsenal-spiller, der tjener mest med sine 2,3 millioner kroner om ugen.
21-årige Saka stod ellers til at blive fri af sin kontrakt med Arsenal i sommeren 2024, men klubben har gjort det til en prioritet at forhindre dette i at ske.
Saka har været aldeles fremragende i denne sæson, hvor han har været involveret i 24 mål i 35 ligakampe.
Arsenal har brug for, at Manchester City smider point i slutningen af sæsonen, hvis klubben skal vinde sit første mesterskab siden 2004.
LÆS OGSÅ: Arsenal forlænger med stjerne inden sæsonafslutning
LÆS OGSÅ: Liverpool er favoritter til kæmpesigning