Skidt nyt for Liverpool: Real-stjerne bliver klar til kamp
Lørdag tabte Liverpool med 0-1 mod Bournemouth, der inden kampen på Vitality Stadium var at finde på sidstepladsen i Premier League.
Onsdag venter der et noget sværere opgave, når det gælder Real Madrid på udebane i Champions League.
Her er der skidt nyt for Liverpool, for Real Madrids Karim Benzema bliver med al sandsynlighed klar til kampen.
LÆS OGSÅ: Tidl. United-stjerne raser mod Sir Alex
Det fortæller den spanske storklubs manager, Carlo Ancelotti, på et pressemøde fredag.
– Han har fået et slag på sin ankel, som er blevet hævet. Han har påbegyndt den individuelle træning i dag (fredag, red.), og han vil være klar til kampen mod Liverpool, siger Ancelotti ifølge Marca.
Benzema var ikke med i lørdagens La Liga-kamp, hvor Real Madrid vandt 3-1 over Espanyol.
Den franske angriber har døjet med flere mindre skader i begyndelsen af 2023, og han har ikke været på træningsbanen i en del dage.
I det hele taget bliver det svært for Liverpool at avancere til kvartfinalen, da det første opgør på Anfield blev tabt med 2-5.
LÆS OGSÅ: Tre Arsenal-spillere misser Fulham-opgør