Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool og Chelsea melder sig ind i kampen om VM-komet

Af Morten Bruun Jørgensen
06.12.2022 Kl. 15:06
Der er bud efter en af de unge kometer ved VM fra flere Premier League-klubber.

Arsenal har allerede vist interesse for den amerikanske VM-komet Yunus Musah, og nu er der også to andre Premier League-storklubber, der er ude efter den 20-årige midtbanespiller.

Fabrizio Romano har tidligere berettet om Arsenals interesse, og her nævnte transferjournalisten også, at der var interesse fra andre Premier League-klubber uden dog at navngive dem.

Det gør mediet 90min til gengæld. Her er det Liverpool og Chelsea, der bliver nævnt som de to klubber, der har tænkt sig at give Arsenal kamp til stregen i forhold til at lokke talentet væk fra Valencia.

Det forlyder, at både Liverpool og Chelsea har taget kontakt til Musahs repræsentanter for at udtrykke en interesse i amerikaneren.

Dog bliver det helt sikkert helt nemt at få Valencia til at sælge midtbanespilleren, som har kontrakt frem til sommeren 2026, og den indeholder en frikøbsklausul på omtrent 750 millioner kroner.

Samtidig forsøger Valencia også at få Musah til at forlænge sin kontrakt i et forsøg på at få ham til ikke at ønske et skifte til en større adresse.

20-årige Musah er kommet op gennem Arsenals akademi, inden han i 2019 skiftede til Valencia, hvor han sidenhen har etableret sig på klubbens førstehold.

Ved VM-slutrunden startede han inde i alle USA's fire kampe, og han var en af amerikanernes bedste spillere.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce