Chelsea-profil misser Dortmund-opgør
Onsdag aften skal Chelsea spille den første 1/8-finale på udebane mod Dortmund, men det bliver uden Raheem Sterling, der stadig ikke er kommet sig over en mindre skade.
The Athletic skriver, at Sterling er blevet i England, hvor han modtager behandling for det slag over det ene knæ, som han fik under en træning i sidste uge.
Derfor er han altså heller ikke rejst med til Tyskland, og det er et slag for Graham Potter, der på det seneste har måtte klare sig uden englænderen, som også har døjet med en forstrækning.
LÆS OGSÅ: Bitter Arteta vil have to point efter stor VAR-fejl
Til gengæld kan Potter glæde sig over, at Kalidou Koulibaly er tilbage i træning efter at have misset weekendens kamp med sygdom.
Også Wesley Fofana og Denis Zakaria er rejst med til Dortmund. Begge spillere har været ude med skader det seneste stykke tid.
Faktisk har Fofana ikke spillet for Chelsea siden den 5. oktober.