England holder vejret: Chelsea-stjerne skiftet ud med skade
Der er ikke længe til VM-slutrunden i Qatar starter, og derfor vækker alle skader i løbet af efteråret bekymringer.
Derfor er der nok også en del englændere, der holder vejret lige nu.
Chelseas Reece James måtte nemlig lade sig udskifte efter en times spil af Champions League-kampen mellem AC Milan og Chelsea.
Selvom James ikke var i stand til at spille videre, var han dog i stand til at gå fra banen, hvilket altid er et godt tegn i de situationer.
I skrivende stund fører Chelsea 2-0 mod AC Milan, og i stedet for James blev Cesar Azpilicueta sendt på banen.
VM-slutrunden i Qatar begynder 20. november. England skal i aktion mod Iran 21. november.
Reece James injured. Azpilicueta and Loftus-Cheek both coming on.
— Nizaar Kinsella (@NizaarKinsella) October 11, 2022
I videoen øverst i artiklen kan du se situationen, som førte til straffespark til Chelsea og rødt kort til AC Milan.