Klopp forud City-opgør: "Vi er jo ikke dumme"
Liverpool har ikke fået en god start på den nye sæson, hvor de efter otte kampe ligger på 10. pladsen.
I den kommende weekend kommer de på en svær opgave, når de skal møde Manchester City.
Jürgen Klopps tropper fik dog en god optakt til den store kamp med en 7-1-sejr ude over Rangers i Champions League.
Til dagens pressemøde blev Liverpool-manageren spurgt, om sejren over Rangers har været med et til at løfte humøret op til kampen:
– Selvfølgelig har det ændret humøret, men vi er ikke så dumme at tænke, at det er det eneste, der skal til for at slå Manchester City. Det bedste hold i verden, siger Jürgen Klopp ifølge Liverpool Echo.
– Jeg siger det kun, fordi jeg blev spurgt om det. Vi skal stadig finde ud af, hvem der er tilgængelig til City-kampen, og så laver vi en startopstilling. Vi vil gøre et forsøg med Anfield bag os mod det bedste hold i verden, lyder det fra Liverpool-manageren.
Liverpool og Manchester City brager sammen på Anfield på onsdag klokken 17.30.