Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: F.C. København - Manchester City

10.10.2022 Kl. 12:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

F.C. København fik en smagsprøve på Manchester Citys kvaliteter, da spillerne fra den blå del af Manchester nedlagde de forsvarende danske mestre med hele 5-0 sidste onsdag.

Erling Haaland scorede to gange, men for at skåne københavnerne for yderligere blamage, blev nordmanden skiftede ud i pausen.

Tirsdag er spillerne fra Manchester City så på besøg i København, og her er hjemmeholdet store underdogs.

F.C. København har skrevet historie i Champions League-sammenhæng, fordi klubben giver 23 gange pengene igen ved sejr. Det er der ingen andre klubber, der før har givet på hjemmebane i en Champions League-kamp.

Inden opgøret ærgrer FCK sig med al sandsynlighed over, at man ikke skrev kontrakt med Erling Haaland, da man havde muligheden i 2017.

Jacob Neestrup kan vælge at stille op med samme 11, som han gjorde i onsdagens kamp i Manchester, om end Mamoudou Karamoko er tvivlsom til opgøret.
 
Manchester City må med sikkerhed undvære Kyle Walker og Kalvin Phillips på grund af skader, mens John Stones sandsynligvis hviles på grund af en mindre skade.
 
Pep Guardiola overvejer formentlig også at spare Haaland til opgøret, hvor Julian Álvarez i så fald vil være til rådighed. Men mon ikke nordmanden er opsat på at smadre (flere) rekorder i Champions League?

FCK: Grabara – Diks, Vavro, Khocholava, Kristiansen – Stamenic, Lerager, Claesson – Johanesson, Karamoko, Daramy

Manchester City: Ederson – Cancelo, Dias, Aké, Gomez – Rodri, Gündogan, De Bruyne – Grealish, Haaland, Foden

Kampen mellem F.C. København og Manchester City fløjtes i gang tirsdag klokken 18.45 og kan ses på TV3+.

Annonce