Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Viaplay-ekspert stopper efter 11 år: "Jeg har brug for en pause"

Af Emil Plovgaard
27.10.2022 Kl. 09:30
Han har været ansat hos Viaplay siden 2011.

Den tidligere Chelsea-spiller Jesper Grønkjær stopper i rollen som Viaplay-ekspert.

Det fortæller Viaplay Group i en pressemeddelelse.

Grønkjær indstillede sin professionelle karriere i 2011 og har lige siden fungeret som ekspert hos Viaplay.

– Jeg kan mærke, at jeg har brug for at holde en pause, hvor jeg for første gang i mit voksenliv ikke har nogen forpligtelser overfor en arbejdsgiver, og derfor stopper jeg nu i jobbet hos Viaplay. Hvad fremtiden byder på, ved jeg ikke endnu, men det er det, jeg skal bruge den næste tid på at finde ud af, lyder det fra Jesper Grønkjær i pressemeddelelsen, Viaplay har sendt ud torsdag.

Hos Viaplay har Grønkjær blandt andet været med til at dække Premier League.

– Jesper er en drøm af en kollega. Han er vellidt af alle, og elsket af seerne. Vi har kun godt at sige om Jesper, og har fuld forståelse for, at han har brug for en pause her midt i livet, siger sportschef hos Viaplay, Benjamin Munk.

 

Annonce