Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er på førstepladsen - men: "Han må være frustreret"

15.10.2022 Kl. 19:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er nok ikke alle, der er lige glade for, at det går Arsenal godt i øjeblikket.

Kieran Tierneys plads på holdet er nemlig gået fra nøglespiller til at være jævnlig bænkevarmer.

Og det er noget, der må frustrere skotten, som skiftede til The Gunners i 2019.

Det vurderer den tidligere Premier League-angriber Clinton Morrison.

– Tierney må være frustreret i øjeblikket. Zinchenko er ikke klar, Tomiyasu kommer ind. Jeg mener, at Tierney er en fremragende forsvarsspiller, men hvis man vil vinde titler, skal der være konkurrence om pladserne, lyder det fra Clinton Morrison til Sky Sports.

Kieran Tierney er blot startet fra start i tre Premier League-kampe i indeværende sæson.
 
I 3-2-sejren over Liverpool startede Tomiyasu på banen for Arsenal, og her begrundede Arteta det med, at det var en taktisk beslutning for at dæmme op for Liverpools stil.
 
– Tomi har spillet som venstre midtstopper for sit land, Japan. Når man ser på kampene, kan han også spille venstre back, for man kan ikke sige, om han er venstre- eller højrefodet.
 
– Så vi har muligheder der, og dem skal vi bruge på bedste vis. Især med det antal minutter, vi skal spille de næste uger, og det er godt, når spillere føler sig komfortable på mere end en position, lød det efter sejren fra Arsenal-manager Mikel Arteta.
 
Arsenal ligger på førstepladsen i Premier League med 24 point efter ni kampe. Søndag møder klubben Leeds på udebane.
Annonce