Forløsning til sidst for De Røde Djævle - ikke sket siden 1999
Det lignede en stor skuffelse for Manchester United, da der stod 0-0 hjemme mod Omonia efter 90 minutters spilletid.
I dommerens tillægstid kom Scott McTominay til undsætning og scorede det afgørende mål.
Den skotske midtbanespiller blev skiftet ind i det 81. minut, og det er et stykke tid siden, at Manchester United har haft en indskifter, der har afgjort en kamp i tillægstiden i en europæisk turnering.
Opta Stats kan afsløre, at det ikke er sket siden Champions League-finalen i 1999, da Ole Gunnar Solskjær gjorde det til 2-1 mod Bayern München, som sikrede De Røde Djævle det store trofæ.
90 – Scott McTominay is the first substitute to score a 90th minute winning goal in a European match for Manchester United since Ole Gunnar Solskjaer in the 1999 Champions League final. Relieved. #MUNOMO
— OptaJoe (@OptaJoe) October 13, 2022
Med sejren er Manchester United så godt som videre fra gruppespillet, da de har seks point ned til Sheriff Tiraspol med to kampe igen.