Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Avis: Tuchel har afvist to Premier League-klubber
Thomas Tuchel, som blev fyret af Chelsea 7. september i år, har angiveligt afvist tilbud fra to unavngivne klubber i Premier League.
Det skriver The Telegraph.
49-årige Tuchel blev angiveligt også tilbudt jobbet hos Leverkusen, men ligeledes her røg tomlen nedad.
En nylig historie fra det tyske medie Sport Bild fortalte, at tyskeren var i betragtning til jobbet som engelsk landstræner efter VM-slutrunden.
En skuffende Nations League-kampagne, der i sidste ende førte til nedrykning, har kastet stor kritik af sig, særligt i retning mod den nuværende landstræner for England, Gareth Southgate.
Hans stilling kan meget vel være i fare, hvis det går dårligt for England til den nært forestående slutrunde, omend fyring sandsynligvis ikke er på tale.
I løbet af sin tid hos Chelsea vandt Thomas Tuchel Champions League-trofæet i 2021, mens det blev også triumf ved Klub-VM og i UEFA Super Cup.
I alt stod han i spidsen for Chelsea i 100 kampe, hvor det i alt blev til 60 sejre.
Inden jobbet hos Chelsea, havde han stillinger hos Paris Saint-Germain, Borussia Dortmund og Mainz 05.
Annonce