Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Manchester Citys kvindehold dropper hvide shorts
Det er slut med at bruge hvide shorts hos Manchester Citys kvindehold med omgående virkning.
Grunden dertil skal findes i, at klubben vil sørge for, at spillerne føler sig mere komfortable, når de har menstruation.
– Som et resultat af feedback fra spillerne og det underlæggende emne, at kvinder gerne vil væk fra at spille i hvide shorts, når de har menstruation, har vi besluttet at implementere ændringer til de produkter, som vi tilbyder vores kvindelige spillere, lyder det i en fælles udmelding fra Puma og Manchester City.
Klubben vil i stedet spille i bordeaux shorts resten af sæsonen.
Manchester City følger dermed i fodsporene på West Bromwich’ kvindehold og Stokes kvindehold, som heller ikke længere spiller i hvide shorts.
Annonce