Ekspert om Firmino : " En af de mest intelligente fodboldspillere"
Roberto Firmino har været flyvende for Liverpool i denne sæson.
Den 31-årige brasilianske angriber har otte mål i 12 kampe, hvor han senest hjalp The Reds med to mål og ét oplæg i 7-1-sejren over Rangers onsdag aften.
Efterfølgende var den tidligere Rangers-spiller Ally McCoist ude og rose Liverpool-angriberen.
Det gjorde han til talkSPORT:
– Jeg synes, han er en af de mest intelligente fodboldspillere, jeg har set i lang, lang tid. Hans spilopfattelse og spilintelligens er helt uovertruffen. En fantastisk fodboldspiller.
– Hurtige fødder, god i luften. Men intelligent, han ser det, ved, hvor han skal gå hen, falder i lommer. Jeg synes, han er en meget, meget klog spiller, siger McCoist, som spillede i Rangers fra 1983 til 1998.
Liverpools næste kamp er mod Manchester City, hvor Roberto Firmino banker på for en startplads.