Landshold afslører: Arsenal-profil er skadet
Normalvist plejer det at være klubberne, som fortæller, om en spiller er skadet eller ej. I dette tilfælde er det dog Det Ukrainske Fodboldforbund, som har valgt at fortælle omverdenen om, at Arsenal-profilen Oleksandr Zinchenko døjer med en skade.
Dermed går han glip af weekendens kamp mod Brentford, fortæller forbundet.
– Landsholdets midtbanespiller Oleksandr Zinchenko vil desværre ikke være i stand til at hjælpe de blå-gule i løbet af septembers kampe i Nations League, lyder det fra Det Ukrainske Fodboldforbund.
– Spilleren fra London-mandskabet Arsenal har pådraget sig en lægskade i forbindelse med en klubtræning, som kræver to ugers behandling og genoptræning. Oleksandr informerede øjeblikket personligt Ukraines landstræner, Oleksandr Petrakov, om den uheldige besked, ved at ringe til ham, skriver forbundet videre.
Den 25-årige ukrainer har fået en fornem begyndelse på tilværelsen som Arsenal-spiller, men med til historien hører dog også, at Zinchenko allerede nu har været voldsomt skadesplaget. Således gik han glip af kampene mod Fulham og Aston Villa tidligere på sæsonen som følge af en knæskade.
Efterfølgende var han dog i stand til at spille i nederlaget mod Manchester United, men nu må han igen tilbringe en periode på lazarettet.
Dermed venter der sandsynligvis et comeback til Kieran Tierney, som har spillet 173 minutters fodbold fordelt på fem Premier League-kampe i denne sæson.