Tuchel: "Vi skal have fat i en maske til Aubameyang"
Det er som følge af tragiske omstændigheder, at Thomas Tuchel ikke i øjeblikket kan få glæde af Pierre-Emerick Aubameyang.
Angriberen fra Gabon blev udsat for et brutalt hjemmerøveri og overfald i eget hjem, der betød, at han brækkede sin kæbe.
Derfor kan han lige nu ikke træne sammen med resten af Chelsea-truppen. Det kræver nemlig en helt særlig maske.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det fortæller klubbens tyske manager, Thomas Tuchel, på fredagens pressemøde.
– I øjeblikket kan han ikke træne. Han mangler en maske, som kan beskytte hans kæbe. Vi vil prøve os frem i næste uge, fastslår tyskeren.
Derfor er Aubameyang heller ikke med i lørdagens kamp mod West Ham, og der går nok noget tid, førend den tidligere Arsenal-angriber igen spiller en kamp i Premier League.