Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. PL-dommer: Klub kan sigtes af FA

06.09.2022 Kl. 17:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Everton risikerer at blive sigtet af det engelske fodboldforbund, FA, som følge af tilskueruroligheder i forbindelse med klubbens kamp mod Liverpool i lørdags.
 
Sådan lyder meldingen fra den tidligere Premier League-dommer Keith Hackett.
 
I sommer kom det frem, at Everton var blevet sigtet, efter at klubbens fans var løbet på banen efter den meget vigtige sejr over Crystal Palace mod slutningen af sæsonen.
 
Artiklen fortsætter under videoen.
The Toffees blev herefter givet en uges betænkningstid i forhold til en mulig appel, men på trods af den tidsfrist, er der endnu intet nyt om sigtelsens udfald.
 
En tilskuer løb på banen til kampen mellem Everton og Liverpool, ligesom også en flaske blev kastet i retning af Liverpool-manager Jürgen Klopp.
 
BBC Sport kunne efter kampen meddele, at klubben havde identificeret begge tilskuere, og at der ville blive langet længerevarende karantæner ud til disse.
 
– Det er en tendens, jeg helst ikke ser i spillet. I al retfærdighed, så stiger temperaturen på stadion i forbindelse med disse Merseyside-derbies. 
 
– Men helt ærligt. Det svære er, hvordan man vil stoppe det. De melder hurtigt ud, at de vil handle. Hvordan kan de forhindre det? Det er nærmest umuligt.
 
– Ingen tvivl om, at de vil sætte ekstra sikkerhed inden. De er en meget ansvarlig klub.
 
– Repressalier fra FA er en mulighed, men det afhænger af dommerens vurdering. De har også en igangværende sag, og det kan muligvis spille en rolle, siger Hackett til Football Insider.
 
Opgøret mellem Everton og Liverpool endte 0-0. The Toffees fik annulleret et mål, som blev scoret af den tidligere Liverpool-spiller Conor Coady.
Annonce