Sæsonens spiller: Brentford-dansker løber med fornem pris
I en sæson, hvor Christian Eriksen har stjålet meget af rampelyset, er der også en anden Brentford-dansker, som har gjort det godt.
Den tidligere Brøndby-spiller Christian Nørgaard, der har været en solid anpart på Brentfords midtbane.
Det har spillerne i Brentford også noteret sig, og derfor har de kåret danskeren som sæsonens spiller i klubben. Det skriver Brentford onsdag aften på sin Twitter-profil.
Fansene er desuden enige med spillertruppen. De har nemlig også kåret Christian Nørgaard som sæsonens spiller, meddeler klubben i et nyt opslag.
Christian Nørgaard har i denne sæson spillet 35 kampe for Brentford i Premier League. Det er blevet til tre mål for danskeren, som var med til at sikre oprykning for The Bees i sidste sæson.
Nørgaard skiftede til Brentford fra Fiorentina i 2019, og siden da har danskeren imponeret.
💪 Christian Norgaard 💪#BrentfordFC pic.twitter.com/4xiPYPlrK7
— Brentford FC (@BrentfordFC) May 18, 2022