Salah sigter mod Ballon d'Or: "Jeg var chokeret"
Mohamed Salah lægger ikke skjul på, at han gerne vil trofæer og personlige priser i sin karriere.
I den netop overståede Premier League-sæson blev han topscorer og lavede også flest assists, og forleden vandt han også prisen PFA Player of the Year.
Han vil også gerne vinde Ballon d'Or, hvor det sidste gang endte med en syvendeplads. En placering han ikke var tilfreds med.
– Jeg vil gerne anerkendes som den bedste spiller i verden, og at vinde Ballon d'Or er et af mine mål, siger Mohamed Salah til France Football ifølge L'Equipe.
– Det er rigtigt, at jeg var chokeret over min placering i 2021.
– Nederlaget til Real Madrid var naturligvis ikke godt, selvom jeg spillede en god kamp. Det annullerer ikke alt det, jeg har gjort i flere måneder. Vi må se, hvordan afstemningen bliver. Hvis jeg ikke vinder Ballon d'Or 2022, vil jeg gøre alt for at vinde næste gang, lyder det fra Liverpool-stjernen.