Tre Premier League-stjerner tilbudt til Real Madrid
En stor skuffelse ramte Real Madrid i sidste måned, da Kylian Mbappé valgte at blive i PSG fremfor at skifte til den spanske klub på en fri transfer.
Det forventes derfor, at Real Madrid vil hente en anden offensiv signing denne sommer, og i den forbindelse er de blevet tilbudt flere spillere af diverse agenter.
Det skriver den spanske avis, Marca.
Her er Real Madrid bl.a. blevet tilbudt Raheem Sterling og Gabriel Jesus fra Manchester City samt Romelu Lukaku fra Chelsea.
Gabriel Jesus nævnes som en spiller, der falder i Carlo Ancelottis smag, men Arsenal-manager, Mikel Arteta, skulle efter sigende også være meget interesseret i den brasilianske angriber.
Udover de tre Premier League-stjerner er Rafael Leao også en spiller, som er blevet tilbudt til Real Madrid.