Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landshold involveret i busulykke - spiller på hospitalet

11.06.2022 Kl. 09:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Den ene af to holdbusser fra det bulgarske landshold har været involveret i en busulykke i Georgien før holdets kamp i Nations League-kamp søndag.
 
Det bekræfter det bulgarske fodboldforbund i en meddelelse ifølge Daily Mail.
 
Det bulgarske fodboldforbund oplyser, at der var tale om en alvorlig ulykke, og at midtbanespilleren Todor Nedelev måtte fragtes til hospitalet.
 
I samme ombæring oplyses det, at Nedelev er den eneste person, som er kommet til skade i forbindelse med ulykken, og at den øvrige del af holdet og staben efter omstændighederne har det godt.
 
Artiklen fortsætter under de voldsomme billeder:

– Landsholdet var involveret i en alvorlig ulykke efter ankomst til Tbilisi. På vej hen til holdets hotel, mistede chaufføren i den første af de to busser kontrollen over sit køretøj.
 
– Efter en kollision, blev midtbanespiller Todor Nedelev kørt til hospitalet, hvor han i øjeblikket gennemgår omfattende undersøgelser. Alle andre medlemmer af holdet og staben på det bulgarske landshold har det godt.
 
29-årige Nedelev tørner i øjeblikket ud for Botev Plovdiv i den bedste bulgarske række, og han står i alt noteret for 44 A-landskampe for Bulgarien.
 
Det forlyder dog, at Bulgarien er i stand til at spille søndagens kamp mod Georgien.

Annonce