Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
The Athletic: Premier League-klub henter dansker i løbet af denne uge
Leeds kan præsentere sommerens anden signing denne uge, efter at man har indgået en aftale med Red Bull Salzburg danske højre back, Rasmus Nissen Kristensen.
Sådan lyder meldingen fra det normalt troværdige medie The Athletic.
Dermed slår den traditionsrige klub angiveligt Borussia Dortmund i kampen om danskeren.
Brenden Aaronson blev Leeds' første signing denne sommer, og han kommer ligeledes til fra Red Bull Salzburg, som klubben fra Elland Road altså nu er gået ombord i.
Der er tale om en længerevarende kontrakt, skriver The Athletic, der dog ikke specificerer dens længde. Der mangler fortsat at blive gennemført et lægetjek, som er obligatorisk, når en spiller skifter klub.
Kristensen er et kendt ansigt hos den amerikanske Leeds-manager, Jesse Marsch, idet de to arbejdede sammen i to sæsoner i Østrig.
Danskeren er i øjeblikket sammen med landsholdet, som mandag aften møder Østrig på udebane i Nations League.
Annonce