Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glæde hos spansk klub: Tjener 114 millioner på Liverpool-transfer

11.06.2022 Kl. 09:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er god grund til glæde hos den kommende La Liga-klub Almeria.

Klubben fra Andalusien indkasserer nemlig 20 procent af den profit, som Benfica tjener på Darwin Núñez. Det skriver ESPN.

Årsagen er, at Núñez i sin tid skiftede fra netop Almeria til Benfica, og den spanske klub har været så snu at indskrive en videresalgsklausul i kontrakten.

I forbindelse med selve salget af Darwin Núñez fra Almeria til Benfica i sommeren 2020, modtog spanierne også en relativ høj sum i form af 24 millioner euro, 180 millioner kroner.

Og nu er der altså yderligere penge at hente. Ifølge flere medier, såsom ESPN, skal Liverpool af med 100 millioner euro for Núñez.

Holder den pris stik, vil Almeria dermed kunne se frem til at tjene yderligere 114 millioner kroner på handlen. Salget af Núñez kan altså ende med at indbringe den sydspanske klub knap 300 millioner kroner.

 

Annonce