Annonce
Annonce

Ny Chelsea-licens udløber snart - herefter ved ingen, hvad der skal ske

10.03.2022 Kl. 10:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelseas fremtid er lige nu på spil.

Klubbens russiske ejer, Roman Abramovich, er torsdag blevet sanktioneret hårdt, og det får konsekvenser for klubben.

Frem til 31. maj spiller klubben under en særlig licens, der af engelske journalister kaldes 'Russia Regulations'. Herefter ved ingen, hvad der kommer til at ske med klubben.

Premier League-sæsonen slutter 22. maj, så klubben vil altså være i stand til at spille sæsonen færdig under de nuværende vilkår.

Abramovich er én af i alt syv russiske oligarker, som torsdag er blevet sanktioneret af den engelske regering, og det betyder blandt andet, at han har fået indefrosset sine midler og aktiver, inklusive Chelsea FC.

Endvidere kan han ikke modtage eller overføre penge i England, hvilket betyder, at et salg af klubben er gået i stå.

Natten til torsdag den 24. februar påbegyndte Rusland sin invasion af Ukraine, og det har siden fået betydelige konsekvenser for russere og Rusland, der verden over møder fordømmelse.

 

Annonce