Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham lurer på engelsk målmand

Af Emil Plovgaard
22.12.2021 Kl. 20:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Sam Johnstone er tidligere blevet rygtet til Tottenham, og nu er et nyligt brud i kontraktforhandlingerne mellem ham og West Bromwich med til at puste liv i rygterne endnu engang.
 
28-årige Johnstone fulgte med West Bromwich ned i Championship, da klubben i sidste sæson blev nummer 19 i Premier League.
 
Målmanden, der står noteret for tre engelske A-landskampe, har ad flere omgange været sat i forbindelse med et skifte til Premier League.
 
Både Tottenham, West Ham og Southampton har førhen været meldt interesseret, og det er netop førstnævnte, der nu har genoptaget interessen.
 
Det skriver Teamtalk.
 
Årsagen er, at Johnstone ikke vil forlænge sin kontrakt med West Bromwich, der udløber til sommer, og Birmingham-klubben er dermed tvunget til at sælge ham til vinter, mens de endnu kan få penge for ham.
 
Johnstone har spillet 22 kampe for West Bromwich i indeværende sæson.
Annonce