Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekymring før Liverpool: Arsenals unge håb er ude af stand til at træne

01.04.2021 Kl. 14:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Både Arsenal og Liverpool har brug for en sejr i lørdagens møde mellem de to storklubber, men Mikel Arteta har fået sit at gruble over op til kampen. Hverken Bukayo Saka eller Emile Smith Rowe er nemlig i stand til at træne med i øjeblikket.

Smith Rowe slog hoften, da det engelske U21-landshold tabte til Portugal søndag, og Saka måtte trække sig fra den engelske A-landsholdstrup på grund af den skade, som han måtte udskiftes med i 3-3 kampen mod West Ham.

Og umiddelbart lyder prognosen ikke lovende for den unge Arsenal-duos chancer for at komme i aktion mod de forsvarende engelske mestre.

– Bukayo har endnu ikke trænet med holdet. Han har kunnet træne lidt for sig selv,  har det bedre, men han har ikke trænet med holdet, sagde Arteta til torsdagens pressemøde ifølge DAily MIrror.

– Emile har noget, der føles forkert ved hoften, og derfor holder vi ham ude af træning. Vi snakker med vores lægestab i dag og ser, om han er i stand til at træne med fredag.

 

Annonce