Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Pogba skifter: Her er spilleren United har udset som erstatning

12.10.2020 Kl. 12:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Han har sagt det før, og sidste uge udtalte Paul Pogba så igen, at det er hans drøm at spille for Real Madrid.

Franskmanden har kontraktudløb med Manchester United efter denne sæson, men klubben har muligheden for at forlænge med yderligere et år.

Men uanset hvad er The Red Devils nået et punkt i spillerens kontrakt, hvor de bliver nødt til at overveje et salg til sommer.  Og det har Manchester United allerede gjort, skriver den spanske avis Diario AS.

Faktisk skulle klubben allerede have "sat hjulene i gang" i processen med at finde en potentiel erstatning for Pogba. Det skulle være ingen andre end det 17-årige franske kæmpetalent Eduardo Camavinge fra Rennes, som scorede sit første landsholdsmål for Les Bleus sidste uge.

Ifølge det spanske medie er Manchester United i kontakt med den unge midtbanespillers agenter, og de "udgør nu en reel trussel" mod Real Madrid, som lidt kuriøst også har en interesse i den unge franskmand.

Det bliver også lidt interessant at se, om Real Madrid, der angiveligt er interesseret i både Camavinga og Pogba, kunne finde på at signe dem begge, eller om den ene udelukker den anden – hvilket måske kan blive en bonus for Manchester United.

 

Annonce