Chelsea og Liverpool kæmper om to 15-årige stortalenter
Grimsby Town er i finansielle kvaler som følge af coronakrisen, og Liverpool og Chelsea er blandt gribbene, som lige nu cirkler om klubben og er klar til at opsnappe to af League Two-klubbens største talenter.
Det drejer sig ifølge The Athletic om de 15-årige midtbanespillere Louis Boyd og Ben Grist, som begge fik deres professionelle debuter for Grimsby tidligere på sæsonen.
Både Liverpool og Chelsea overvåger nu situationen og gør sig klar til potentielt at signe de engelske stortalenter, som står til at blive endnu mere eftertragtede, nu hvor Brexit nærmer sig.
Sådan som reglerne umiddelbart ser ud til at blive efter Storbritanniens udtræden af EU, vil engelske klubber først kunne rekruttere udenlandske talenter, når disse er fyldt 18.
Derfor er der pludseligt opstået øget kamp om de engelske og britiske talenter, som kan opsnappes tidligere.