Tidl. Liverpool-spiller: To Everton-profiler ville forstærke The Reds
Det er et uvant syn, men lige nu er det de blå fra Merseyside, som topper Premier League-tabellen med maksimum points efter fire spillerunder.
For Everton under Carlo Ancelotti har indsnævret hullet mellem dem og lokalrivalerne fra Anfield, mener den tidligere Liverpool-spiller Danny Murphy, der i dag er klummeskribent for Daily Mail.
Hvor du førhen ville have svært ved at lave en kombineret startellever, som ikke udelukkende bestod af Liverpool-spillere, er der nu hård kamp om flere positioner, selvom Murphy kun mener, at to Everton-spillere ville være en decideret forstærkning for The Reds.
– For et par år siden udtog jeg 10 Liverpool-spillere og André Gomes, men der er en anderledes konkurrence om pladserne nu. Man kan ikke efterlade Calvert-Lewin uden for holdet, og i forsvaret fortjener Yerry Mina en plads baseret på sine præstationer i denne sæson, skriver Murphy i sin klumme for Daily Mail.
– Det er sandt, at Liverpool stadig er stærkere. Rodriguez er fantastisk, men man ville ikke vælge ham over Mo Salah. Richarlison er stærk, men han er ikke helt på samme niveau som Mané. Digne får fortjent stor ros, men man ville stadig tage Robertson over ham alle ugens dage.
Der er Merseyside Derby på lørdag, så det bliver spændende at se, hvorvidt Liverpool stadig kan tryne de evige underdogs fra Goodison Park.