De Bruyne afslører: Denne PL-profil beundrer Manchester City-truppen
Kevin de Bruyne er blandt verdens bedste spillere og er måske den allerbedste i Premier League, så når den belgiske playmaker roser en anden kreativ spiller, er der vægt bag ordene.
Og Manchester City-stjernen har kun rosende ord tilovers for Jack Grealish. Faktisk skulle den 24-årige Aston Villa-profil være en spiller, som The Cityzens taler om med jævne mellemrum, fordi den engelske landsholdsspiller er så fremragende.
Det afslører De Bruyne over for den belgiske journalist Kristof Terreur.
– Jeg vurderer Grealish virkeligt højt. Han er en spiller, jeg har omtalt før, når jeg snakkede tilfældigt med mine holdkammerater i Manchester City. I England snakker de om kreative problemer for landsholdet på midtbanen, men det bringer Grealish, og han fortjener en chance, fortæller De Bruyne.
City-profilen stemmer ind i koret over kommentatorer, journalister og engelske landsholdstilhængere, som gerne så landstræner Gareth Southgate give Grealish flere chancer fra start.